AlphaCRMhjælpecenter
Dagligt arbejde

Den fælles kalender

Aftaler, møder og opgaver samlet ét sted, som alle i virksomheden kan se.

Denne guide har ingen video.

Kalenderen samler tre ting, I ellers skulle holde styr på hver sit sted. Alle i virksomheden ser den samme kalender, så en kollega kan se, at I er på ferie, uden at spørge.

Sådan lægger I noget ind

  1. Klik på Kalender i menuen til venstre.
  2. Klik på den dag, det handler om.
  3. Skriv, hvad det er, i Titel.
  4. Ret Fra og Til. Posten starter som standard klokken 9 og varer en time. Er det en hel dag, slår I Hele dagen til i stedet.
  5. Klik på Opret.

I kan også bruge Ny post øverst til højre, hvis I hellere vil skrive datoen selv.

Hvad der står i kalenderen

  • Jeres egne aftaler, ferie og fri. Orange, med klokkeslæt eller “Hele dagen”. Dem opretter og retter I her.
  • Møder. Grå, med klokkeslæt. Møder laves og rettes under Møder, og et klik fører jer derhen. Aflyste møder vises ikke. Se guiden Book et møde, og registrér udfaldet.
  • Opgaver med en deadline. Mærket Opgave. Rød, hvis fristen er overskredet. Grøn og gennemstreget, hvis den er meldt færdig. Et klik åbner opgavekortet, hvor adressen og telefonnummeret også står.

Ordet Opgave står på hver opgave, så I kan se forskel uden at skulle skelne farver på en telefon i sollys.

Måned eller uge

Måned er overblikket. Uge er den, I planlægger i, når der er meget på en enkelt dag. Skiftet ligger øverst til højre ved siden af pilene.

Godt at vide

  • I kan kun rette jeres egne poster. Kollegernes kan I se, men ikke flytte. Administratorer kan rette og slette alles.
  • Ferie og fri lægges ind som en heldagspost. Så kan kollegerne se det, uden at det ligner et møde klokken 9.
  • Søger I efter noget, finder Ctrl+K aftaler, møder og opgaver på én gang. Vælger I en aftale, åbner kalenderen på den måned, den ligger i.
Support

Fik I ikke svar?

Spørg robotten nederst til højre, den svarer ud fra guiderne og husker samtalen. Mangler systemet noget, så se hvad der kan bygges oveni. Driller noget, så brug knappen inde i AlphaCRM, så vi kan se hvor I stod.

Se udvidelser